Strandkunst

Et udpluk af de ting vi har lavet, af genstande der er fundet ved stranden. Som forhåbentlige kan give inspiration til andre 🙂

Puslespillet som du måske har set under fanen “Væksthuset” er lavet af ca. 130 hele og pænt mange mindre stykker mursten, som alle er fundet på strande langs kysten ved Djursland, Mols og et par enkelte steder syd for Århus.
fint nøglebræt lavet af noget der nok er siden fra en blå båd. Muligvis en gammel fiskekutter.
Denne fine stumtjener startede med en 3,5 meter lang stamme der blev fundet ved stranden. Efter grundig tørring (ca. 6-8 måneder) blev den kortet ned og sat ind på sin plads.
Lidt sjove ting som fruen har lavet af forskellige stykker træ .
Nogen gange kan man næsten se på et stykke træ, hvad det skal bruges til. Dette her var vi slet ikke i tvivl om 🙂
Fruen havde fundet en flot planke ved vandet, som har stået til tørring i 6 – 8 måneder. Den fik jeg lov at save i 2 stykker, som er blevet til et par fine hylder i væksthuset.